Case: Novopen Takeback - retursystem

Returpen™ - retursystem
Returpen & Novo Nordisk

Health by Design / Plastic Recycling

www.returpen.dk

Giv nyt liv til dine injektionspenne fra Novo Nordisk, Lilly, Sanofi og Merck. Tag dine brugte penne med på apoteket eller din fertilitetsklinik. Materialerne får herefter nyt liv frem for at ende som affald.

Hvert år produceres der millioner af injektionspenne til mennesker verden over. Efter brug ender mange af dem som affald, og det er synd. For materialerne kan genanvendes til andre formål. Siden 2020 har returpen™ indsamlet brugte penne på apoteker i Danmark.

Der er mange genanvendelsesmuligheder, og der er igangsat flere projekter for at undersøge, hvor de genanvendte materialer kan gøre størst nytte. F.eks. kan glasset fra injektionspennen gensmeltes, mens plasten kan genanvendes til andre formål.

Baggrunden for returpen

Returpen™ blev lanceret 1. december 2020 som et pilotprojekt i samarbejde med apoteker i Kolding, Aarhus og København. Initiativet blev den 1. februar 2022 udvidet til en landsdækkende ordning.

Til at starte med, var det kun muligt at indlevere brugte penne fra Novo Nordisk til genanvendelse, men 1. maj 2023 blev ordningen udvidet, så også penne fra Lilly og Sanofi kan indleveres til genanvendelse. Fertilitetspenne fra Merck afleveres på fertilitetsklinikker.

Returpen™ er et landsdækkende samarbejde mellem Novo Nordisk, Lilly, Sanofi og Merck samt apoteker i hele landet, sundhedspersonale og penbrugere.

Link:

Novo Nordisk - Can you recycle an insulin pen?

 
Previous
Previous

Case: Cross section cut from wind turbine blade

Next
Next

Case: Toys in biobased or recycled plastic